Hans Hansen Silver cutlery Denmark
CHARLOTTE, SUSANNE,
KRISTINE, THIRSLUND, ARVESØLV NR. 1-20 sølvbestik
Herunder ses
eksempler på sølv fra Hans Hansen. Kontakt os hvis du søger bestemte ting.
Vi kan levere meget mere end du ser her. I de fleste mønstre kan der også
leveres komplette 12-personers bestik.
|
|
CHARLOTTE
link til mere bestik |
SUSANNE
link til
mere bestik |
KRISTINE
link
til mere bestik |
LINJE
link til mere bestik |
AMALIE
Link til mere bestik |
THIRSLUND |
Hans Hansen Smykker |
- ARVESØLV
- 1 + 2 + 3 + 4 + 5 + 6
|
ARVESØLV NR. 1 |
ARVESØLV NO. 2 |
ARVESØLV
NR. 3
|
ARVESØLV NR. 4
|
ARVESØLV
NR. 5
|
ARVESØLV NR. 6
|
LINK
SØLVBESTIK SILVER CUTLERY
|
- ARVESØLV
- 7 + 8 + 9 + 10 +11 + 12 + 14
|
ARVESØLV
NR. 7 |
ARVESØLV NR. 8 |
ARVESØLV NR. 9
|
ARVESØLV
NR. 10
|
ARVESØLV NR. 11 |
ARVESØLV NR. 12
|
ARVESØLV NR. 14 |
- ARVESØLV
- 15 + 16 + 17 + 18
|
ARVESØLV
NR. 15
|
ARVESØLV
NR. 16
|
ARVESØLV
NR. 17 |
ARVESØLV
NR. 18 |
ARVESØLV
NR. 18 |
ARVESØLV
NR. 18 |
ARVESØLV
NR. 18 |
- ARVESØLV
- 19 + 20
- THIRSLUND
|
ARVESØLV
NR. 19 |
ARVESØLV
NR. 20 |
|
|
|
|
|
|
Hans Hansens sølvsmedie i Kolding var et af 1900-tallets mest
anerkendte.
Firmaet var berømt både for kvaliteten og evnen til at følge med
moden når det gjaldt design. I slutningen af 1900-tallet blev firmaet opkøbt af Georg Jensens sølvsmedier,
som overtog de mange dygtige medarbejdere. I en årrække fortsatte produktionen
med Georg Jensens eget design, indtil man i starten af dette
århundrede flyttede det meste af produktionen til Thailand.
Enkelte af Hans Hansens smykkedesign fremstilles stadig under
navnet Georg Jensen. Men man standsede produktionen af Hans Hansens egne bestikmønstre.
Nogle mener
en af årsagerne til opkøbet og lukningen af Hans Hansen og A. Michelsen var at
fjerne de 2 største konkurrenter fra markedet. Da lukningen kom ret pludselig, er der mange som stadig mangler dele til
supplering af bestikkene, især de 3 "piger" Susanne, Kristine,
Charlotte er efterspurgte.
Disse bestik er opkaldt efter sølvsmedens hustru og døtre.
Herunder ses information om Hans Hansens
Sølvsmedie i Kolding (info fra Koldinghus Museum) |
|
|
Den
19. juni 1906 kunne Koldingenserne læse denne annonce i de lokale
aviser:
”Kolding ny Juveler- og Guldsmedeforretning Jernbanegade 1b.
Onsdag den 20. Juni aabner undertegnede en velassorteret
Guldsmedeforretning. Stort Lager i Guld-, Sølv-, Plet- og Nikkelvarer. Forgyldning.
Forsølvning og Reparation udføres godt og billigt. Ved rimelige Priser haaber jeg at vinde det ærede Publikums
Velvilje. Ærbødigst Hansen, Guldsmed”. |
|
|
Indehaveren af den nye forretning var kun
22 år gammel og måtte låne sin moders navn, Kristiane Marie
Hansen, til borgerbrevet. Samme navn indførtes i
stempelregistret. Guldsmeden i det lille værksted bag butikken
var Hans Hansen, der fødtes i Bogense i 1884. Kun 4 år gammel
mistede han sin fader, garver Carl Hansen, men moderen sørgede
for hans videre opvækst og uddannelse. 1898 flyttede hun til
Fredericia, hvor Hans Hansen, der ville være sølvsmed, kom i
lære på C.M. Cohrs Sølvvarefabrik, der var grundlagt 1887. I
1903 udførte han sit svendestykke, et matteret og delvis
forgyldt fiskesæt. Han fortsatte hos Cohr endnu tre år, indtil
han flyttede til Kolding for at åbne guldsmedeforretning. |
|
|
Efter tre års virksomhed i Kolding var
forretningen så indbringende, at den unge Hans Hansen kunne
gifte sig, og i 1909 købte han en ejendom i Kolliinsgade, der
indrettedes til bolig og værksted med plads til to svende.
Allerede 1910 købte han imidlertid et gammelt hus i Østergade,
nr. 3, hvortil nu butik, værksted og bolig flyttedes. Langsomt,
men sikkert fandt mekaniseringen sted i værkstedet. En gammel,
primitiv faldhammer opstilledes i gården til prægning af de
allerede udhamrede sølvemner. Værktøj til prægning fremstillede
værkstedet selv efter 1915, ider der dette år ansattes en tysk
stålgravør. |
|
|
Snart blev forholdene i Østergade dog for
trange for værkstedet, der efterhånden havde antaget karakter af
fabrik. 1917 flyttedes produktionen til Mazantigade 10. Butikken
forblev i Østergade, dog udvidedes den i 1929 med nabohuset nr.
5. I Mazantigade 10 udskiftedes faldhammeren med smedjens første
presse, der var i brug til bestikproduktionen standsede.
|
|
|
Virksomheden voksede stadig. I juleferien
1923 flyttede fabrikken igen. På slæder førtes værkstedets
maskiner fra Mazantigade til en ny fabrik på H.C. Petersens Vej.
Nye maskiner kom til; den hidtidige håndpolering afløstes af
polérmaskiner. I 1936 flyttede Hans Hansen sin fabrik tilbage
til Mazantigade, nu til nr. 2, et gammelt garveri, der
ombyggedes til sølvvarefabrik. Med senere ombygninger i 1959 og
1965 fandtes fabrikken i Mazantigade 2, indtil man i 1980
modstræbende flyttede til Platinvej 29 industrikvarter Nord. |
|
Hans
Hansen var uddannet bestiksmed og arbejdede med bestik hele sit
liv. Da sønnen Karl Gustav Hansen, født 1914, i 1930 skulle i
lære, ønskede Hans Hansen ham udlært som korpussmed, hvorfor der
i bagbygningen til Østergade 3 indrettedes et korpusværksted.
Fra Georg Jensens Sølvsmedie i København hentedes sølvsmed Einar
Olsen til Kolding som lærer for Karl Gustav Hansen.
Svendestykket fra 1934, en svingtekedel med fyrfad, belønnedes
med sølvmedalje.
Efter endt læretid gik Karl Gustav Hansen i 1935-1939 på
Kunstakademiets billedhuggerskole som elev af Utzon Frank.
Studiet sluttedes med en studierejse til Italien. 1932 havde
Hans Hansen åbnet en butik i Niels Hemmingsensgade i København.
Efter succes med en arbejdende stand på en international
håndværksudstilling i Berlin 1938 besluttede Hans Hansen i 1939
at flytte korpusværkstedet til København og indrette det i det
hidtidige udstillingslokale i Niels Hemmingsensgade 12. Karl
Gustav Hansen sendtes til København for at lede værkstedet, der
blev en stor attraktion. |
|
|
Fra starten i 1909 adskilte værkstedets
produktion sig ikke meget fra andre sølvvarefabrikkers. Den
bestod af bestik i gængse mønstre, f.eks. dobbeltriflet. Et af
de første Hans Hansen-bestik, der opnåede popularitet var det
såkaldte åkande-mønster. 1923 lanceredes bellis-mønstret, der
blev en succes fra starten. Ved slutningen af 1. verdenskrig
fremstilledes desuden 8 karats guldringe til det tyske marked.
|
|
|
Depressionen fra midten af 1920erne betød
mindsket efterspørgsel efter sølvtøj. Hans Hansen søgte at
imødegå krisen i virksomheden ved at fremstille pletvarer,
stemplet ”Løveplet PP”. Man nåede at udsende to mønstre,
”Viking” og ”Slotsmønstret”, inden det erkendtes, at dette ikke
var vejen ud af krisen. Slotsmønstret solgtes til en københavnsk
fabrik. |
|
|
Det stod efterhånden klart for Hans Hansen,
at dersom han skulle hævde sig som kunsthåndværker, måtte han i
højere grad satse på kvalitet frem for kvantitet. Inspireret af
Georg Jensens gedigne og personligt udformede bestik indledte
Hans Hansen samarbejde med maleren H.F. Gross, der tegnede det
første af en række lang bestik, som under fællesbetegnelsen
”Arvesølv” fik fortløbende numre. Foruden Gross og Hans Hansen
selv tegnede arkitekt Robert Schmidt, Kolding, mønstre til
serien. Mønster nr. 13 fik ikke nummer, men kaldtes ”Thirslund”
efter keramikeren Jens Thirslund, der tegnede det.
Arvesølvmønstrene præsenteredes for offentligheden på de årlige
købestævner i Fredericia. De blev godt modtaget af publikum.
1929 tildeltes de æresdiplom og guldmedalje på
verdensudstillingen i Barcelona, og kort tid efter sendtes de
første bestik til USA. De sidste arvesølvmønstre tegnedes af
Karl Gustav Hansen efter Hans Hansens død. I alt 22 mønstre
udsendtes med fællesnavnet Arvesølv (nr. 12 og Thirslund
udsendtes hver i to versioner). Efter 2. verdenskrig fik
sølvsmedjens bestik individuelle navne. |
|
|
Efter 1930 blev korpusarbejder en fast del
af smedjens kollektion. Karl Gustav Hansen og Einar Olsen
tegnede disse modeller, ligesom Karl Gustav Hansen tegnede
smykker. |
|
|
Hans Hansen døde efter kort tids sygdom i
1940. 1. juli dette år omdannedes virksomheden til et
aktieselskab med Kirstine Hans Hansen som bestyrelsesformand og
Karl Gustav Hansen som direktør. Da det viste sig vanskeligt at
lede virksomheden fra København, flyttede korpusværkstedet
sammen med Karl Gustav Hansen tilbage til Mazantigade 2 i
Kolding.
Det blev Karl Gustav Hansens opgave at styre firmaet gennem
besættelsens svære år. Snart meldte sølvmangelen sig. Sølv måtte
skaffes fra indenlandske kilder. Af fixervæske fra sygehusets
røntgenafdeling og fra byens fotografer lod ret betydelige
mængder sølv sig udvinde. Man opkøbte gammelt forarbejdet sølv.
Købere af firmaets produkter måtte levere tilsvarende mængder
gammelt sølv ved handelen. Først i februar 1946 åbnedes landets
grænser igen for import af sølv. |
|
|
Krisetiden satte sig naturligvis spor i
smedjens produkter. Der måtte opfindes nye arbejder, der krævede
mindre sølv, bl.a. vandt små hjerteformede smykker til
halskæder, armbånd og ringe stor popularitet. Andre
sølvbesparende varer var pudderdåser med sølvkanter og
fiskeskindsbeklædning, sølvlåg til keramikkrukker og
sølvindlagte trævarer udgjorde snart en væsentlig del af
firmaets kollektion.
Der blev dog også taget nye emner op. Under besættelsen så de
sidste arvesølvmønstre dagens lys, og 1941-42 tog smedjen også
guld op som smykkemateriale. |
|
|
Eksport til USA var blevet indstillet under
krigen, men blev nu genoptaget efter at Karl Gustav Hansen i
nogle måneder i vinteren 1945-46 rejste rundt i USA og det gamle
dansk Vestindien. |
|
|
1947 truedes fabrikken i Mazantigade.
Planer om et nyt posthus ville medføre ekspropriation af
størstedelen af fabriksgrunden; delingen ville ske netop hvor de
store pressemaskiner stod. Gennem forhandling lykkedes det denne
gang at opnå en ordning, der levnede plads for fabrikkens
beståen. Men postvæsenets pladskrav var i længden ikke
tilfredsstillet. I 1970erne fremkom atter planer om udvidelse af
posthuset, og nu gennemførtes ekspropriationen. 1980 flyttede
sølvsmedjen ud af byen, ud til industrikvarteret på Platinvej
til nye og tidssvarende produktionslokaler. |
|
|
Fra 1940 og til 1980erne var Karl Gustav
Hansens design kendemærket for Hans Hansen Sølvsmedie. Hans
sikre smag og store håndværksmæssige dygtighed har sat sit
markante præg på sølvkunsten og skabt smedjens profil nationalt
som internationalt. I sine bestik har Karl Gustav Hansen
videreudviklet århundreders tradition ved konsekvent at dyrke
formen fremfor dekoration. Arvesølv nr. 19 fra 1942 var stærkt
barokt præget med enkelt, violinformet skaft. Susanne lanceredes
ved et kongebesøg på Koldinghus i 1950; bestikket har mindelser
om empirens skjoldformede skafter. Charlotte, opkaldt efter
sølvsmedens et-årige datter, præsenteredes ved Karl Gustav
Hansens 25 års jubilæumsudstilling på Charlottenborg 1955; også
dette bestik har svage mindelser om de klassiske forbilleder.
Med Linje fra 1959 har Karl Gustav Hansen arbejdet sig helt fri
af fortidens bestikformer. |
|
|
Med samme konsekvens har Karl Gustav
Hansen arbejdet med form og linie i sine korpusarbejder.
Efter 1930ernes hammerslåede overflader har han siden
bevidst dyrket de glatte flader i enkle, stereometriske
eller organiske former. Oftest står fladerne blanke, hvorved
sølvets glød og egen skønhed fremhæves. Med stor effekt
sammenstilles sølv med horn, elfenben eller ædelt træ i
håndgreb og hanke. I alle arbejder er der ro og balance, alt
er nøje beregnet og gennemarbejdet. Kun sjældent har Karl
Gustav Hansen grebet til dekoration i form af graverede
linier. |
|
|
Karl Gustav Hansen har ikke været ene om at
tegne firmaets korpusarbejder. I de første år tegnedes enkelte
arbejder af Einar Olsen. I 1950 knyttedes billedhuggeren Henning
Seidelin til sølvsmedjen. Han havde gået på Kunstakademiet
sammen med Karl Gustav Hansen, og han fik mulighed for at
arbejde med sølvkorpus. Hans ting vakte så megen opmærksomhed,
at han senere virkede som formgiver for andre firmaer. |
|
|
Hans Hansen Sølvsmedie har i
efterkrigstiden måttet følge med i
rationaliseringsbestræbelserne. For at få værkstedets drift så
rationel som muligt ansattes i 1951 ingeniør Børge Johansen som
driftsleder. Han afløstes snart af ingeniør Kurt B. Snoer.
Samtidig - 1953 - ansattes en ung guldsmed Bent Gabrielsen som
værkfører for smykkeafdelingen. Bent Gabrielsen havde taget
eksamen med udmærkelse fra den nystartede Guldsmedehøjskole og
hentedes straks til Kolding, hvor han hurtigt fik en betydelig
smykkeproduktion i gang, dels unikke ting dels seriefremstillede
sølvsmykker, som vandt stor popularitet. I løbet af få år slog
Gabrielsen sit navn fats som landets førende smykkekunstner. Han
modtog en række priser og legater, kulminerende i 1964 med
Lunningprisen, der på den tid var kunsthåndværkets højeste
udmærkelse. Bent Gabrielsen var leder af smykkeafdelingen,
efterhånden driftsleder af den samlede produktion, indtil han i
1969 etablerede sig som selvstændig guldsmed. |
|
|
I 1962 foretoges en omstrukturering af
firmaet, idet Ole Hartmann Berg, der hidtil havde været
eksportkonsulent for hele sølvbranchen, knyttedes til firmaet
som administrerende direktør, medens Karl Gustav Hansen blev
firmaets kunstneriske leder og designer. |
|
|
I 1965 holdt 3. generation Hansen sit
indtog i det gamle firma. Karl Gustav Hansens søn Hans, født
1946, begyndte sin læretid under vejledning af sin far og af
Bent Gabrielsen. Læretiden fuldendtes hos Georg Jensen
Sølvsmedie i København. 1955 havde Karl Gustav Hansen undervist
ved universitetet i Indianapolis i faget ”silversmithing and
jewelry”. I 1968 kom en tilsvarende invitation til den 22-årige
Hans Hansen at komme til USA og undervise. Han vandt megen
anerkendelse i USA. Han døde i 1972, men havde forinden nået at
sætte sig varige spor i smedjens kollektion af bestik, korpus og
smykker. |
|
|
I nedgangsperioden i 1970erne
forsøgte smedjen sig med noget helt nyt. Meget korpussølv er
at betragte som brugskunst i skulpturel udformning. Nu tog
Hans Hansen Sølvsmedie skridtet fuldt ud og producerede en
serie statuetter ”Ars mundi argentea” i samarbejde med en
række internationale kunstnere: englænderne Henry Moore
(1898-1986), Lynn Chadwick (1914-2003) og Kenneth Armitage
(1916-2002), schweizeren Max Weiss (f. 1921), italieneren
Giacomo Manzù (1908-1991) samt danskerne Bjørn Wiinblad
(1918-2006) og Allan Scharff (f. 1945).
|
|
|
Firmaet Hans Hansen Sølvsmedie A/S kunne den 20. juni 1981 fejre
sin 75 års fødselsdag. Dagen markeredes i beskedenhed ved at
firmaet og familien Hans Hansen til Museet på Koldinghus
skænkede en række af de bedste og mest karakteristiske arbejder.
Enestående er de tre generationers svendestykker, Hans Hansens
fiskesæt fra 1903, Karl Gustav Hansens svingtekedel fra 1934 og
Hans Hansens kaffe/tekande fra 1968. Dertil yderligere otte
stykker korpussølv, syv af Karl Gustav Hansen og et af Hans
Hansen Jun. |
|
|
Tiderne var imidlertid
blevet vanskelige for sølvvareproduktion. Rundt omkring i
Danmark og i udlandet lukkede mange mindre fabrikker. Denne
nedgang ramte også Hans Hansen i Kolding. I 1982 blev
sølvsmedjen overtaget af pensionskasserne, Lønmodtagernes
Dyrtidsfond og Guldarbejdernes Fagforbund. Senere blev Hans
Hansen Sølvsmedie overtaget Georg Jensen Sølvsmedie. Fabrikken i
Kolding ophørte med fremstilling af korpus og bestik og har i en
årrække fremstillet guldsmykker. Men det meste af Georg Jensens
produktion er nu flyttet til Thailand, hvorfor virksomheden i
Danmark indskrænker. Med udgangen af 2008 var det endegyldigt slut med Hans Hansens gamle
sølvsmedje i Kolding. |
|
|
|