Hjorths
Fabriks historie,
Bornholm 1859-1993
Information fra
Bornholms Museum, Rønne
|
Hjorths
Fabrik blev grundlagt i 1859 som L. Hjorths terracottafabrik.
Lauritz Hjorth (1834-1912) var udlært pottemager på Edvard
Chr. Sonnes Fajancefabrik i Storegade, Rønne. Siden drog han ud
i verden for at dygtiggøre sig. Han tog "på valsen",
dvs. han arbejdede, hvor han kom frem. Han arbejdede på flere
keramikvirksomheder i Tyskland, Tjekkiet og Frankrig. I Berlin
gik han på Kunstakademiet og lærte at modellere. Mange
kunstmuseer, gallerier og samlinger med antikke vaser m.m. nåede
han også at besøge, inden han kom tilbage til Rønne tre år
senere. Hjorths
Fabriks første lokaler lå i Østergade i Lauritz Hjorths forældres
hus. De første ting der blev fremstillet var vandkølere,
urtepotteskjulere og tændstikholdere. Salget gik godt. Allerede
i 1862 flyttede fabrikken til Krystalgade, hvor den stadig
ligger. Efter at fabrikken var flyttet til Krystalgade,
fremstillede man udelukkende pyntegenstande vaser, figurer m.m..
De fleste andre fabrikker/værksteder i byen fremstillede mest
ting til at bruge i køkkenet (brugsting). I 1865 var der 10
personer ansat på fabrikken.
Hjorths
Fabrik fremstillede terracotta. Terracottavarerne var bl.a.
dekoreret med alpelandskaber og roser. Motiverne kunne være
malet på eller overføringsbilleder, der var lagt på.
|
|
|
Den
senere så kendte maler og digter Holger Drachmann (1846-1908)
tjente som ung penge ved at male for L. Hjorth, f.eks.
landskaber fra Bornholm.
I løbet af 1870erne gik salget fra fabrikken så godt, at man
udvidede og købte naboejendommen. En af de helt store
salgsvarer var kopier af antikke græske vaser. Også danske
oldsager kopierede man. Både antikken og Danmarks fortid var på
mode. Det var en tid, hvor man gik meget op i alt, hvad der var
dansk. Danmark havde i 1864 tabt Sønderjylland til Tyskland.
Det antikke Grækenland blev set som idealet for en nation.
Danmarks retsvæsen, økonomi og undervisning byggede bl.a. på
det antikke Grækenlands værdier. Derfor er datidens bygninger
og udsmykninger/indretninger bl.a. i skoler og private hjem påvirket
af det klassiske Grækenland. Maleren Kristian Zahrtmann
(1843-1917) sendte bl.a. skitser af græske vaser fra sit besøg
i Grækenland til Lauritz Hjorth. Kristian Zahrtmann var født i
Rønne og blev en meget kendt kunstmaler. |
Hjorths stand på
verdensudstillingen i New Orleans 1885. |
I
1880erne kom nye varer til: sort terracotta. Den sorte farve
fremkom, når man brændte ovnen med kulstykker i. Da turismen
for alvor kom til Bornholm omkring 1900, begyndte fabrikken også
at sælge souvenirs: små platter med landskabsmotiver, askebægre,
bornholmske runesten og døbefonten fra Aakirke m.m..
Jugendstilen - eller skønvirke, som det kaldes på dansk - slog
igennem på Hjorths Fabrik med krukker med valmuer, blomster
eller fabeldyr, som regel i den sorte terracotta.
Omkring
1880 solgte fabrikken terracottavarer til hele verden: de store
varehuse i Paris, Berlin, London, St. Petersborg og Wien. Også
i Australien, New York og på Sct. Thomas kunne man købe
terracotta fra Hjorths Fabrik! Lauritz Hjorth modtog mange fine
præmier og udmærkelser på industriudstillinger (datidens EXPO)
rundt om i verden, bl.a. Altona 1869, London 1870, 1874 og New
Orleans 1885. I udstillingen på Hjorths fabrik kan man se
fabrikkens opstilling på verdensudstillingen i New Orleans
l885. |
|
Næste
generation
Lauritz Hjorths
to sønner Peter og Hans Hjorth overtog fabrikken i 1912. Søsteren
Thora ledede malerstuen. Begge sønner var uddannet på
fabrikken og i udlandet. Allerede inden overtagelsen af
fabrikken havde de sat deres præg på de varer, der blev
fremstillet på fabrikken.
Orienten var på mode i Europa i slutningen af 1800tallet og
starten af 1900tallet. Kunsthåndværk, f.eks. stentøj fra
bl.a. Japan og Korea, inspirerede europæiske keramikere. På
Bornholm findes fra naturens side stentøjsler (uden kalk). I
1902 brændte Hans Hjorth sit første stentøj i
fyringskanalerne på de store træfyrede ovne, man stadig ser
på fabrikken. I kanalerne er temperaturen højere end i selve
ovnrummet. Hans Hjorths tidlige stentøj blev solgt fra
fabrikkens butik. Han udstillede også i København med stor
succes. Først i 1911-12 begyndte Den kongelige Porcelænsfabrik
og Bing & Grøndahl at fremstille stentøj.
På verdensudstillingen i Bruxelles i 1910 fik Hans Hjorth
guldmedalje for sit stentøj. Andre udmærkelser kom i 1913,
1915 og 1929.
1. verdenskrig satte en stopper for eksporten fra fabrikken.
Nu afsatte man hovedsagelig sine varer i Danmark. Efter krigen
blev serieproduceret stentøj fabrikkens varemærke. Fra 1927
blev keramikken stemplet med en hjort.
|
|
Gråbrunt
stentøj 1913-1940 |
En af Hjorths Fabriks største succeser og Danmarks første
egentlige stentøjsserie er det gråbrune stentøj. Det findes
som vaser, krukker, fade, opsatser, te- og kaffestel, lamper,
knapper, brocher, dørskilte og skakspil m.m.. Der er vel ikke
en familie med bornholmsk islæt, der ikke ejer noget af denne
populære serie. Det første blev dekoreret med enkle mønstre
i jugendstil. Senere kom det med fugle, frugter og blomster.
Tingene er uden glasur. |
|
Apoteker-krukkerne
|
I butikken på Hjorths Fabriks finder man bl.a.
opbevaringskrukker
-
apotekerkrukkerne - i utallige størrelser. Historien bag
krukkerne går tilbage til 1927, hvor Kroneapoteket i Esbjerg
bestilte nogle lågkrukker fra Hjorths Fabrik. Krukkerne
skulle være syrefaste og bruges til opbevaring af forskellige
ingredienser, apoteket brugte til medicinfremstilling, bl.a.
piller. Krukkerne blev drejet cylindrisk og i grå glasur med
blå skrift og en lille knop på låget. Året efter bestilte
apoteker K. Th. Jørgensen i Rønne også krukker. Disse
krukker udførtes senere uden lågknop og havde rødbrun
glasur. Helt frem til 1960 blev krukkerne anvendt på apoteker
i hele Danmark. |
|
det gråbrune
stentøj. Man kunne ikke få råvarerne, og der var mangel på
træ til ovnene. Stentøj skal jo brændes ved næsten 1300
grader! I stedet for lancerede man en serie af hvidglaseret
fajance. Serien krævede mindre varmegrader ved brænding og
glasering. Helt indtil 1960 blev der fremstillet testel, kander,
vaser, krukker og skåle med smalle, tætsiddende riller. Peter
Hjorths søn Erik Hjorth designede serien.
Nu solgte man primært sine ting fra fabrikkens butik.
|
-
Kunstnere
på fabrikken
-
Omkring
1930 blev den tjekkisk fødte billedhugger Gertrud Kudielka
tilknyttet fabrikken. Over de næste 30 år var hun med til at
præge fabrikkens produktion.
-
Blandt
hendes mest kendte ting er små bamser, små fantasidyr, figurer
med folkedragter m.fl.. Men hun modellerede også større
figurer og dekorerede kakler.
-
Fra
1950erne og fremefter var forskellige kunstnere tilknyttet
fabrikken i kortere eller længere tid. Nogle af dem var Adam
Fischer, Ursula Munch-Petersen (datter af Lisbet Munch-Petersen/
barnebarn af Hans Hjorth), Eva Sjøgren, Jane Reumert og mange
flere. Kommer du forbi afgangshallen på BornholmsTrafikken i København
kan du se et stort keramikrelief af Ursula Munch-Petersen.
|
-
Fjerde
generation
I 1982 overtog
fjerde generation af Hjorth-familien fabrikken. Søstrene Ulla og Marie
Hjorth overtog fabrikken efter deres far Erik Hjorth, og drev
den indtil den blev museum i 1993 (åbnet 1995). Begge søstre
arbejder med individuelt præget keramik, men formgiver og udfører
også egentlige stelvarer (serieproduktion). I museet arbejder
også keramikeren Hanne Stange og flere pottemagere.
-
Hjorth fabrikken
lukkede i 1993, hvor den blev omdannet til museum. Bornholms Keramikmuseum
åbnede i 1995
-
På
fabrikken/museet fremstilles der stadig nogle af de ældre varer
bl.a. dørskilte og apotekerkrukker.
|
|
|
|
|
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
LINK R.C. ALUMINIA TENERA THORSSON WEISS M.FL.
LINK B. WIINBLAD
ROSENTHAL NYMØLLE
