OPHØRSSALG
Porcelæn, glas, antik m.m. udgår af sortiment
Butikken fortsætter med køb og salg af
sølv + guld, bestik og smykker.

Hjorth stentøj, Rønne Bornholm siden 1859

Hjorth stentøj udgår af sortiment
Hjemmeside med Hjorth opdateres ikke.
Restlager sælges i Silkeborg til nedsatte priser. S


L. Hjorth stentøj Bornholm

Foto herover er fra lageret i Silkeborg

Udvalg varierer - Kig evt. på lageret i Silkeborg


 

 

bog Ipsen keramik.JPG (185614 byte) IPSEN KERAMIK TERRACOTTA KØBENHAVN DANMARK 15.7.3 1.JPG (215501 byte) LINK STONEWARE POTTERY + FIGURINES R.C. B.G. Tenera 300.JPG (210945 byte) LINK R.C. ALUMINIA TENERA THORSSON WEISS M.FL. Keramik, ceramic danske keramikere.JPG (218451 byte) LINK DANISH CERAMIC STONEWARE  Bing og Grøndahl Tivoli figurer, Harlekin, Columbine, Pjerrot, Royal Copenhagen figurines.JPG (208816 byte) LINK ROYAL COPEHAGEN FIGURINES Kaehler ceramic 1 Naestved Denmark.JPG (217303 byte) LINK KÆHLER CERAMIC P6200002.JPG (213591 byte) LINK NILS THORSSON ROYAL COPENHAGEN Rosenthal Weinachten 1971 1982 12 Tellern Christmas Plates Bjorn Wiinblad julaplatte.JPG (156527 byte) LINK B.  WIINBLAD ROSENTHAL NYMØLLE

Hjorths Fabriks historie, Bornholm 1859-1993
Information fra Bornholms Museum, Rønne

Hjorths Fabrik blev grundlagt i 1859 som L. Hjorths terracottafabrik. Lauritz Hjorth (1834-1912) var udlært pottemager på Edvard Chr. Sonnes Fajancefabrik i Storegade, Rønne. Siden drog han ud i verden for at dygtiggøre sig. Han tog "på valsen", dvs. han arbejdede, hvor han kom frem. Han arbejdede på flere keramikvirksomheder i Tyskland, Tjekkiet og Frankrig. I Berlin gik han på Kunstakademiet og lærte at modellere. Mange kunstmuseer, gallerier og samlinger med antikke vaser m.m. nåede han også at besøge, inden han kom tilbage til Rønne tre år senere.

Hjorths Fabriks første lokaler lå i Østergade i Lauritz Hjorths forældres hus. De første ting der blev fremstillet var vandkølere, urtepotteskjulere og tændstikholdere. Salget gik godt. Allerede i 1862 flyttede fabrikken til Krystalgade, hvor den stadig ligger. Efter at fabrikken var flyttet til Krystalgade, fremstillede man udelukkende pyntegenstande vaser, figurer m.m.. De fleste andre fabrikker/værksteder i byen fremstillede mest ting til at bruge i køkkenet (brugsting). I 1865 var der 10 personer ansat på fabrikken.

Hjorths Fabrik fremstillede terracotta. Terracottavarerne var bl.a. dekoreret med alpelandskaber og roser. Motiverne kunne være malet på eller overføringsbilleder, der var lagt på.

 

Den senere så kendte maler og digter Holger Drachmann (1846-1908) tjente som ung penge ved at male for L. Hjorth, f.eks. landskaber fra Bornholm.
I løbet af 1870erne gik salget fra fabrikken så godt, at man udvidede og købte naboejendommen. En af de helt store salgsvarer var kopier af antikke græske vaser. Også danske oldsager kopierede man. Både antikken og Danmarks fortid var på mode. Det var en tid, hvor man gik meget op i alt, hvad der var dansk. Danmark havde i 1864 tabt Sønderjylland til Tyskland. Det antikke Grækenland blev set som idealet for en nation. Danmarks retsvæsen, økonomi og undervisning byggede bl.a. på det antikke Grækenlands værdier. Derfor er datidens bygninger og udsmykninger/indretninger bl.a. i skoler og private hjem påvirket af det klassiske Grækenland. Maleren Kristian Zahrtmann (1843-1917) sendte bl.a. skitser af græske vaser fra sit besøg i Grækenland til Lauritz Hjorth. Kristian Zahrtmann var født i Rønne og blev en meget kendt kunstmaler.

Hjorths stand på verdensudstillingen i New Orleans 1885.
I 1880erne kom nye varer til: sort terracotta. Den sorte farve fremkom, når man brændte ovnen med kulstykker i. Da turismen for alvor kom til Bornholm omkring 1900, begyndte fabrikken også at sælge souvenirs: små platter med landskabsmotiver, askebægre, bornholmske runesten og døbefonten fra Aakirke m.m.. Jugendstilen - eller skønvirke, som det kaldes på dansk - slog igennem på Hjorths Fabrik med krukker med valmuer, blomster eller fabeldyr, som regel i den sorte terracotta.  

Omkring 1880 solgte fabrikken terracottavarer til hele verden: de store varehuse i Paris, Berlin, London, St. Petersborg og Wien. Også i Australien, New York og på Sct. Thomas kunne man købe terracotta fra Hjorths Fabrik! Lauritz Hjorth modtog mange fine præmier og udmærkelser på industriudstillinger (datidens EXPO) rundt om i verden, bl.a. Altona 1869, London 1870, 1874 og New Orleans 1885. I udstillingen på Hjorths fabrik kan man se fabrikkens opstilling på verdensudstillingen i New Orleans l885.

Næste generation
Lauritz Hjorths to sønner Peter og Hans Hjorth overtog fabrikken i 1912. Søsteren Thora ledede malerstuen. Begge sønner var uddannet på fabrikken og i udlandet. Allerede inden overtagelsen af fabrikken havde de sat deres præg på de varer, der blev fremstillet på fabrikken.
Orienten var på mode i Europa i slutningen af 1800tallet og starten af 1900tallet. Kunsthåndværk, f.eks. stentøj fra bl.a. Japan og Korea, inspirerede europæiske keramikere. På Bornholm findes fra naturens side stentøjsler (uden kalk). I 1902 brændte Hans Hjorth sit første stentøj i fyringskanalerne på de store træfyrede ovne, man stadig ser på fabrikken. I kanalerne er temperaturen højere end i selve ovnrummet. Hans Hjorths tidlige stentøj blev solgt fra fabrikkens butik. Han udstillede også i København med stor succes. Først i 1911-12 begyndte Den kongelige Porcelænsfabrik og Bing & Grøndahl at fremstille stentøj.
På verdensudstillingen i Bruxelles i 1910 fik Hans Hjorth guldmedalje for sit stentøj. Andre udmærkelser kom i 1913, 1915 og 1929.
1. verdenskrig satte en stopper for eksporten fra fabrikken. Nu afsatte man hovedsagelig sine varer i Danmark. Efter krigen blev serieproduceret stentøj fabrikkens varemærke. Fra 1927 blev keramikken stemplet med en hjort.

Gråbrunt stentøj 1913-1940

En af Hjorths Fabriks største succeser og Danmarks første egentlige stentøjsserie er det gråbrune stentøj. Det findes som vaser, krukker, fade, opsatser, te- og kaffestel, lamper, knapper, brocher, dørskilte og skakspil m.m.. Der er vel ikke en familie med bornholmsk islæt, der ikke ejer noget af denne populære serie. Det første blev dekoreret med enkle mønstre i jugendstil. Senere kom det med fugle, frugter og blomster. Tingene er uden glasur.


Apoteker-krukkerne

I butikken på Hjorths Fabriks finder man bl.a. opbevaringskrukker  - apotekerkrukkerne - i utallige størrelser. Historien bag krukkerne går tilbage til 1927, hvor Kroneapoteket i Esbjerg bestilte nogle lågkrukker fra Hjorths Fabrik. Krukkerne skulle være syrefaste og bruges til opbevaring af forskellige ingredienser, apoteket brugte til medicinfremstilling, bl.a. piller. Krukkerne blev drejet cylindrisk og i grå glasur med blå skrift og en lille knop på låget. Året efter bestilte apoteker K. Th. Jørgensen i Rønne også krukker. Disse krukker udførtes senere uden lågknop og havde rødbrun glasur. Helt frem til 1960 blev krukkerne anvendt på apoteker i hele Danmark. 

det gråbrune stentøj. Man kunne ikke få råvarerne, og der var mangel på træ til ovnene. Stentøj skal jo brændes ved næsten 1300 grader! I stedet for lancerede man en serie af hvidglaseret fajance. Serien krævede mindre varmegrader ved brænding og glasering. Helt indtil 1960 blev der fremstillet testel, kander, vaser, krukker og skåle med smalle, tætsiddende riller. Peter Hjorths søn Erik Hjorth designede serien.  Nu solgte man primært sine ting fra fabrikkens butik.

  • Kunstnere på fabrikken

  • Omkring 1930 blev den tjekkisk fødte billedhugger Gertrud Kudielka tilknyttet fabrikken. Over de næste 30 år var hun med til at præge fabrikkens produktion.

  • Blandt hendes mest kendte ting er små bamser, små fantasidyr, figurer med folkedragter m.fl.. Men hun modellerede også større figurer og dekorerede kakler.

  • Fra 1950erne og fremefter var forskellige kunstnere tilknyttet fabrikken i kortere eller længere tid. Nogle af dem var Adam Fischer, Ursula Munch-Petersen (datter af Lisbet Munch-Petersen/ barnebarn af Hans Hjorth), Eva Sjøgren, Jane Reumert og mange flere. Kommer du forbi afgangshallen på BornholmsTrafikken i København kan du se et stort keramikrelief af Ursula Munch-Petersen.

  • Fjerde generation
    I 1982 overtog fjerde generation af Hjorth-familien fabrikken. Søstrene Ulla og Marie Hjorth overtog fabrikken efter deres far Erik Hjorth, og drev den indtil den blev museum i 1993 (åbnet 1995). Begge søstre arbejder med individuelt præget keramik, men formgiver og udfører også egentlige stelvarer (serieproduktion). I museet arbejder også keramikeren Hanne Stange og flere pottemagere.

  • Hjorth fabrikken lukkede i 1993, hvor den blev omdannet til museum. Bornholms Keramikmuseum åbnede i 1995 

  • På fabrikken/museet fremstilles der stadig nogle af de ældre varer bl.a. dørskilte og apotekerkrukker.

HERE YOU FIND LINK TO OLD CATALOGS FROM HJORTH POTTERY BORNHOLM MUSEUM

Katalog from 1884
Katalog from 1916
Katalog from 1930
Katalog from 1935
Katalog from 1950
Katalog from 1997 NEW PRODUCTS